Låddenhøjgård opkaldt efter højen
Gården er opkaldt efter højen Låddenhøj.
Efter en jordfordeling i 2010, var vi heldige at få tildelt al jorden omkring højen.
Anlæg og datering
Gravgenstand, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. – 1066 e.Kr.)
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. – 1066 e.Kr.)
Fredet 1937 eller senere.
1891
Laaddenhøj, Hørning B, Hørning S, Sønderhald H, Randers A. Desværre er der kun lidt tilbage af denne store og flotte Høj, som er højtliggende og synlig vidt omkring. Højens Hovedmasse er bortført, og der findes kun et lille Parti i Behold mod Vest. Den er bygt af Muld og man kan tydelig see Græstørvenes Form og Størrelse. I Fylden sees ikke Spor af Steen; men mod Sydøst sees Toppen af en lille Samling Steen tydelig at træde frem af Bundfylden. Paa Højens Bund findes endnu 2 a 2½’ Fyld urørt. Der er hidtil ikke gjort noget Fund naar undtages, at man hist og her tæt under Højens Overflade og opad dens Sider har fundet Gravkar eller rettere Stykker af Kar.
1948
Høj, “Loddenhøj”, 3,5 x 19 m i Ø-V, 11 m i N-S. Stærkt afgravet fra N, S og Ø. Midtpartiet bortgravet i indtil 25 m’s Dybde. Græsklædt med enkelte Træer i Ager.
1989
3 gamle, knudrede tjørne, heraf 2 på bunden af centralkrateret. Siderne tæt overgroede med løvbuske, heriblandt en del tjørn. Bunddække af græs på siderne. En del overgroede marksten foden rundt, især langs skeldiget. Fritliggende i ager op med skeldige. Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængeligt, men fuldt synlig, dog kun som trægruppe, fra offentlige veje.
2011
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet, men ligger ikke i skel nu. Højen er fuldstændig tilgroet i træer og buske, hvilket gør det umuligt at se selve højen.
Kilde: Kulturarv.dk